HISTORIER FORTALT HØJT

Historier fra lidt uden for alfarvej.

Fra solorejser gennem steder præget af konflikt til en ret usandsynlig vej fra skolevanskeligheder til en ph.d. i fysik. To ret forskellige historier, men begge drevet af den samme nysgerrighed.

Olivia Fjord Sloth travelling in the mountains

01

EVENTYR & FRILUFTSLIV

Vandring i skyggerne

Hvad sker der, når man vandrer gennem steder, vi mest hører om på grund af krig og konflikt?

Jeg rejser langsomt, ofte alene og helst til fods. Nogle af rejserne har ført mig gennem Centralasien, Iran, Libanon, irakisk Kurdistan og Syrien, steder vi mest hører om, når noget går galt.

I foredraget deler jeg historier fra bjerge, huler, grænseområder og lange dage til fods. Om at blive inviteret indenfor af mennesker, jeg lige har mødt, demonstrationer, militære checkpoints og situationer, jeg aldrig kunne have planlagt.

Men denne måde at rejse på rejser også spørgsmål. Hvor meget skal man stole på andre? Hvornår bliver nysgerrighed til uansvarlighed? Og hvad vil det sige at være gæst et sted præget af konflikt?

Det er et foredrag om gæstfrihed, risiko, sårbarhed og de mennesker, man møder, når man sænker paraderne og farten nok til at lade rejsen ændre sig undervejs.

Passer til: biblioteker, friluftsforeninger, højskoler, foreninger, kulturhuse og virksomheder.

Olivia Fjord Sloth giving a talk

02

SKOLER & UNGE

At vælge nysgerrigheden frem for frygten for at fejle

Fra “ikke egnet til gymnasiet” til cirkusskole, tilbage til klasselokalet og til sidst en ph.d. i fysik.

Jeg er ordblind og havde det svært i skolen. På det tidspunkt forestillede jeg mig bestemt ikke, at jeg en dag ville ende med en ph.d. i fysik fra DTU.

Min vej dertil var ikke særlig lige. Jeg gik på cirkusskole, tog nogle omveje og fandt til sidst tilbage til klasselokalet.

Foredraget handler om den lidt rodede vej dertil, men også om eventyr, rejser og det, der kan ske, når nysgerrigheden bliver vigtigere end frygten for at fejle.

Uanset om det betyder at vende tilbage til skolen, rejse alene til et sted, man ikke kender, eller bare prøve noget, man ikke er sikker på, man kan, handler det ikke om ikke at være bange for at fejle. Det handler om at være nysgerrig nok til at prøve alligevel.

Foredraget kan tilpasses elevernes alder og rammerne.

Passer til: skoler, ungdomsuddannelser, universiteter, højskoler og andre uddannelsesmiljøer.

ERFARING

Jeg har holdt foredrag for alt fra efterskoleelever til ph.d.-studerende samt på biblioteker og ved offentlige arrangementer.

FORMAT

Foredrag, pause og spørgsmål

SPROG

Dansk eller engelsk

TILPASNING

Begge foredrag kan tilpasses publikum og arrangement.

BOOK ET FOREDRAG

Interesseret i at booke et foredrag?

Send mig en besked med lidt om publikum, arrangementet og hvilket foredrag du er interesseret i.

Kontakt mig →